Logo: Viden om SCC, link til forsidenLink til www.teknologisk.dk/byggeri
Viden om SCC
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Viden om SCC > Superplastificerende stoffer

Superplastificerende stoffer

Superplastificerende tilsætningsstoffer (SPT) har været under konstant udvikling de senere år. Det har primært været deres indflydelse på betonens konsistenstab og afbinding samt på kitmassens stabilitet, der har været arbejdet med.

Produkterne er i dag typisk opdelt i to grupper. Den ene gruppe tilgodeser fabriksbetonproducentens ønske om langsomt konsistenstab under transport, mens den anden er tilpasset betonelementproducentens ønsker om hurtig afbinding og styrkeudvikling. Entreprenørens ønske om hurtig afbinding efter endt udstøbning er også noget, der arbejdes med at opfylde.

De superplastificerende tilsætningsstoffer, der i dag anvendes til selvkompakterende beton, er hovedsageligt vandopløselige, modificerede polycarboxylater. Strukturen af de superplastificerende tilsætningsstoffer er bygget op omkring en polymer rygrad, hvortil der er koblet forskellige funktionelle kæder, der giver molekylet den superplastificerende effekt. Populært sagt har det superplastificerende molekyle form som en kam, hvor tænderne er kulbrinte-sidekæder, der stikker ud fra molekylets rygrad.

Molekylet adsorberes på cement- eller fillerpartikler under blandingen af beton. Når cement-/fillerpartiklerne med de adsorberede molekyler på overfladen nærmer sig hinanden, sker der en frastødning imellem de enkelte partikler som følge af steriske hindringer, dvs. en fysisk hindring, mellem de overlappende polymersidekæder.

 

Principskitse for adsorption af modificerede polycarboxylater på cementpartikler. Cementpartiklerne frastøder hinanden pga. "steriske hindringer", når de adsorberede molekyler begynder at overlappe hinanden.

 

Principskitse for adsorption af modificerede polycarboxylater på cementpartikler. Cementpartiklerne frastøder hinanden pga. "steriske hindringer", når de adsorberede molekyler begynder at overlappe hinanden.

 

Rækkevidden af den dispergerende steriske effekt hos moderne SPT er væsentligt længere, end den var for tidligere SPT-typer, hvilket resulterer i en mere stabil og længerevarende plastificering. Ved at ændre på f.eks. antallet og længden af molekylets sidekæder eller ved at blande to typer molekyler kan der fremstilles SPT, der er særligt egnet til bestemte typer beton.

Generelt er de SPT-typer, der findes på det danske marked velegnede, men udviklingen vil ofte ske rykvis, og i perioder vil ét produkt derfor kunne være lidt foran de andre i udviklingen. Man bør derfor som udgangspunkt være åben for alternativer, hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende.

 Produktblade