På nuværende tidspunkt (2006) er mere end 100 test af SCC gennemført med 4C-ASF i betonlaboratoriet på Teknologisk Institut. Der findes god overensstemmelse imellem det eksperimentelt bestemte kurveforløb af udbredelse som funktion af tid og det numerisk simulerede kurveforløb fra databasen, hvilket indikerer, at forsøgsbetingelser svarer godt til forudsætningerne for de numeriske simuleringer, samt at den Bingham-reologiske model, som simuleringerne er baseret på, rent faktisk er i stand til at beskrive, hvordan SCC flyder.
Figur 3 viser kurveforløbene for den samme beton målt lige efter blanding (0 min.), efter 10 minutter og efter 60 minutter. Det ses, at både flydespændingen og den plastiske viskositet stiger med tiden for den pågældende beton, hvilket vil sige, at betonen taber bearbejdelighed med tiden helt i tråd med, at flydemålet for betoner blev målt til henholdsvis 670, 630 og 530 m.m. I figur 4 er betonernes bearbejdelighed vist i et diagram over flydespænding versus plastisk viskositet. Det ses, hvordan betonen i løbet af 60 minutter går fra at være på grænsen af separation til at være på grænsen af utilstrækkeligt flydende til at kunne betegnes som SCC.
Figur 3. Udbredelse som funktion målt med 4C-ASF for samme beton til tre forskellige tider (0 min., 10 min., 60 min.). Bemærk sammenfaldet imellem de eksperimentelle og simulerede kurver.
Figur 4. Diagram for flydespænding versus plastisk viskositet for selvkompakterende beton. De farvede prikker angiver de reologiske parametre af den samme beton til tre forskellige tider (0 min., 10 min., 60 min.).