Logo: Viden om SCC, link til forsidenLink til www.teknologisk.dk/byggeri
Viden om SCC
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Viden om SCC > 03. Delmaterialer

03. Delmaterialer

Cementens kemiske sammensætning og finhed har betydning for egenskaberne af den friske SCC. Især samspillet mellem cement og de anvendte plastificerende tilsætningsstoffer har betydning for de reologiske egenskaber. Det er især klinkermineralet C3A samt vandopløseligt alkali og sulfat i cementen, der bevirker, at forskellige plastificeringsstoffer i en given beton giver forskellige flydeegenskaber. Tilsvarende vil cementens finhed (overflade) have betydning for doseringen af plastificeringsstofferne.
Figuren illustrerer indflydelse af tre forskellige kommercielle superplastificerende tilsætningsstoffer på flydeegenskaberne af tre danske cementtyper.

Figuren illustrerer indflydelse af tre forskellige kommercielle superplastificerende tilsætningsstoffer på flydeegenskaberne af tre danske cementtyper. De tre superplastificerende tilsætningsstoffer er alle baseret på polycarboxylater som aktiv komponent. Udbredelsesmålet (bestemt ved "mini-udbredelsesmål") er bestemt 10 minutter efter blanding af cementpasta. Undersøgelserne er foretaget ved EMPA (Eidgenössische Materialprüfungs- und Forschungsanstalt) i Zürich, Schweiz.

Som udgangspunkt kan alle typer Portland-cement anvendes til selvkompakterende beton, og valget skal derfor hovedsageligt foretages ud fra holdbarhedsmæssige, styrkemæssige og arkitektoniske krav til betonen. Meget grovkornede cementer vil udvise øget tendens til bleeding og separation, og de mest nærliggende typer vil således være Aalborg Portland RAPID cement og Aalborg Portland BASIS cement eller AALBORG WHITE, hvis man ønsker en hvid beton.