Logo: Viden om SCC, link til forsidenLink til www.teknologisk.dk/byggeri
Viden om SCC
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Viden om SCC > 09. Produktivitet

09. Produktivitet

Når valget står mellem traditionel beton og SCC-beton, er det vigtigt at have mest mulig viden om forskellene mellem de to betontyper, så grundlaget for at træffe sit valg er det bedst mulige. En af de vigtige beslutningsparametre for den udførende er forskellen i produktiviteten på byggepladsen. Spørgsmålet er, om man kan øge sit dækningsbidrag ved at benytte SCC i forhold til traditionel beton. Derudover er der selvfølgelig de arbejdsmiljømæssige fordele, som er svære at prissætte. I det følgende vil produktiviteten blive beskrevet og kvantificeret for konstruktioner støbt med traditionel beton og SCC.

Registreringer af produktiviteten er sket med afsæt i Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem.

Der er foretaget registrering af nøgletal for følgende konstruktioner:

  • In-situ; Gulvstøbninger
  • In-situ; Anlægskonstruktioner i form af bro over motorvej
  • Produktion af betonelementer.

Nøgletalssystem
Byggeriets Evaluerings Center har udarbejdet et såkaldt nøgletalssystem til brug ved benchmarking-analyser af produktiviteten. Grundlaget er "Bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal".

I bekendtgørelsen fremgår det bl.a., at virksomheder, der udfører arbejde inden for statens område, skal aflevere nøgletal for det konkrete byggeri, når de afleverer byggeriet og i forbindelse med 1-års eftersynet. Disse nøgletal skal som minimum omfatte udførelsestid, overholdelse af tidsfrister, prisniveau, prisændringer i udførelsen, effektivitet, kvalitet, arbejdsmiljø og kundetilfredshed.

På baggrund af nøgletallene udarbejdes en "karakterbog" for entreprenøren.

Ved afgivelse af tilbud på byggerier inden for statens områder, skal "karakterbogen" vedlægges og kan således indgå i evalueringen af de indkomne tilbud.

Virksomheder, der har 10 eller færre ansatte, er ikke omfattet af nøgletalskravet.

Læs mere om nøgletalssystemet på www.byggeevaluering.dk.