Materialevalget vil især for tilslagets vedkommende være geografisk – og i sidste ende økonomisk - betinget. Det er derfor ofte et spørgsmål om at sammensætte et begrænset antal tilgængelige materialer på den mest hensigtsmæssige måde, mere end det er et spørgsmål om at udvælge de bedst egnede tilslagsmaterialer.
Sammensætning af tilslaget til SCC anbefales at foregå ved pakningsanalyse. Her bestemmes den optimale sammensætning teoretisk på baggrund af informationer om de enkelte tilslagsmaterialers egenpakning og kornkurve.
 |
 |
Fastsættelse af tilslagsmængden
Ved fastlæggelse af de absolutte mængder af tilslag, skal der tages højde for, at det er nødvendigt med et vist pastaoverskud for at opnå en passende bearbejdelighed. Pastaoverskuddet er den mængde pasta (og evt. luft), der er nødvendig ud over den mængde pasta, der fylder hulrummene imellem tilslagspartiklerne.
For SCC vil et pastaoverskud på 140-160 l pr. m3 beton være passende. Det svarer nogenlunde til pastaoverskuddet for en traditionel, luftindblandet beton med v/c-forhold 0,40, hvor bearbejdeligheden er justeret vha. pastamængden til et sætmål i intervallet 140-220 mm.
Når pastamængden for SCC ikke er markant højere end for traditionel beton, skyldes det, at SCC's flydeegenskaber i høj grad styres ved at ændre på pastaens flydeegenskaber vha. tilsætningsstoffer.
Eksempel: Tilslaget er sammensat vha. pakningsanalyse
Hvis tilslaget er sammensat vha. pakningsanalyse, er hulrumsvolumenet i det tætpakkede tilslag kendt, og så kan den samlede pastamængde (hulrumsvolumen + pastaoverskud) beregnes.
Hvis pastaoverskuddet fx er 150 l pr. m3 og den aktuelle tilslagskombination har en pakningsgrad på 0,808, bliver den samlede pastamængde inklusiv luft:
150 + (1000 - 150) x (1-0,808) svarende til 310 l pr. m3. Resten af betonens volumen udgøres af tilslag, som udgør 690 l pr. m3 beton.