Logo: Viden om SCC, link til forsidenLink til www.teknologisk.dk/byggeri
Viden om SCC
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Viden om SCC > 09. Produktivitet

09. Produktivitet

Vejdirektoratet har igennem mange år afprøvet innovative betonteknologier i forsøgsbroer rundt omkring i Danmark. Der er i forbindelse med SCC-Konsortiet udført en såkaldt SCC-demobro, hvor de nyeste SCC-teknologier og viden om udførelsesmetoder er anvendt i fuldskala. Broen fører en mindre vej uden for Give (Lille Donnerupvej) over motorvejen mellem Herning og Vejle. Broen har en total bredde på 6,1 m og en længde på 62,8 m fordelt på to fag. Broen blev opført i efteråret 2006 af MT Højgaard a/s og med Unicon A/S som betonleverandør. På SCC-Konsortiets hjemmeside www.SCC-Konsortiet.dk er der offentliggjort rapporter, som beskriver SCC-demobroens opførelse og herunder udvikling af SCC-sammensætning til ekstra aggressiv miljøklasse, prøvestøbninger til eftervisning af støbeteknikker og de holdbarhedsmæssige aspekter.

SCC-demobro efter afforskalling. Foto: Gimsing  & Madsen, oktober 2006
SCC-demobro efter afforskalling. Foto: Gimsing & Madsen, oktober 2006.

Produktivitetsregistreringer fra Byggeriets Evaluerings Center
Det var oprindeligt tanken, at Byggeriets Evaluerings Center skulle foretage benchmarking af SCC-demobroen og andre lignende broer støbt med traditionel beton. Bygherre og entreprenør skulle oplyse nøgletal til Byggeriets Evaluerings Center, men dette viste sig at være umuligt af forskellige årsager. Det skal bemærkes, at nøgletalssystemet er udviklet til byggeriet og ikke til anlægsprojekter, som broerne hører ind under. Derfor er der ikke krav om, at nøgletallene registreres, ligesom der er for offentlige byggerier. Byggeriets Evaluerings Center har indsamlet tal omkring støbning af brodæk på SCC-demobroen og to andre broer med lignende geometri og udført i traditionel beton. I nedenstående skema er registreringerne opsummeret.

Produktivitetsegistreringer foretaget af Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center var til stede ved støbearbejdet på SCC-demobro og referencebro 2, mens referencebro 1 udelukkende baseres på tilbagemeldinger fra betonsjakkets formand.

Bemandingen på SCC-demobro og referencebro 2 blev registreret som følger:

Bemandingen på SCC-demobro og reference 2

Som det fremgår af ovenstående er der ikke registreret nogen mærkbar forskel i produktivitet mellem SCC-demobroen og de traditionelle brostøbninger. Bemandingen på støbedagen var stort set ens på SCC-demobroen og referencebro 2 og endda lidt højere for referencebro 1. Desuden benyttedes der to pumper på referencebro 2, hvilket gjorde det muligt for sjakket, at arbejde over et større område uden at gå i vejen for hinanden. Dermed kunne sjakket udnyttes bedre, især i de første timer af støbningen inden afretningen påbegyndes.

Der er tale om to vidt forskellige udførelsesteknikker, der benyttes ved SCC og traditionel beton:

  • For SCC-demobroen udstøbes brodækket kontinuert til færdig overside fra den ene ende af broen. Dette betyder, at alle aktiviteter foregår inden for en relativ kort zone, hvor der kontinuert fyldes beton i og foretages en fordeling i hele tværsnittets bredde inklusiv kantbjælkerne. Kort efter trækkes der af og afrettes til korrekt tværprofil, og endeligt skal overfladen pudses og kostes. Samtidig skulle arbejdsplatformen flyttes jævnligt ved håndkraft. Se nedenstående fotos.
  • For en traditionel støbning udstøbes der i lag à 30-40 cm, som vibreres inden næste lag udlægges. Efter udlægning af det sidste lag benyttes bjælkevibrator til at trække profilet. Dvs. de enkelte aktiviteter er mere adskilte i tid og rum for traditionel beton end for SCC.

Disse forskelle betyder, at SCC-demobroen havde adskillige ledige hænder i lange perioder, mens man ventede på, at betonen kunne afrettes, eller arbejdsplatformen flyttes. Der er ikke andre arbejdsopgaver på brostedet, som de ledige hænder kan tage fat på, og der er for lange afstande til, at de kan hjælpe til på andre byggepladser. For referencebro 2 er det nemmere at holde alle beskæftiget og få fuld udnyttelse af arbejdskraften. Endelig skal det også bemærkes, at SCC-demobroen var udsat for ekstra opmærksomhed fra bygherre og tilsyn, og entreprenøren havde bemandet brostedet rigeligt i tilfælde af uforudsete problemer. Der kunne sandsynligvis godt have været undværet et par folk på SCC-demobroen uden at det havde betydet noget for fremdriften.

Bemandingsbehovet ved støbning af brodæk varierer generelt en del hen over dagen, og det kunne være en fordel at kunne justere bemandingen fra time til time, men dette er oftest ikke praktisk muligt. På et tidspunkt krævede SCC-demobroens kantbjælker således stor bemanding for at pudse og afrette, og dette arbejde udgjorde nærmest en flaskehals for hvor hurtigt støbningen kunne foregå i den sidste halvdel af støbedagen.

Støbning af SCC-demobro. Foto: Aalborg Portland, oktober 2006
Støbning af SCC-demobro. Forrest foregår fyldning med pumpe. Bagved 2 betonarbejdere, som grovafretter med skovl. Længere bagved stålbjælke til at afrette tværprofil. Bagerst ses arbejdsplatform, hvorfra der pudses og kostes.  Foto: Aalborg Portland, oktober 2006

Manuel pudsning af overflade. Foto: Aalborg Portland, oktober 2006
Manuel pudsning af overflade. Foto: Aalborg Portland, oktober 2006

Fordeling af mandtimeforbruget på SCC-demobroen.
Fordeling af mandtimeforbruget på SCC-demobroen. Totalen er på 2800 mandtimer. Dertil kommer jordarbejder, afvandingsarbejder, autoværn, asfalt mv., som ikke er medtaget i opgørelsen.

Støbearbejdet bør ydermere ses i en større sammenhæng. MT Højgaard a/s har rapporteret mandtimeforbruget til de øvrige arbejder på broen og selve støbearbejdet udgør kun godt 5 %. Det er således ikke på støbedagen de store produktivitetsforbedringer skal søges, men i armerings- og forskallingsarbejdet. Derfor sker der heller ikke nogen optimering af bemandingen på denne ene dag i et flere måneder langt anlægsprojekt.