Svenske undersøgelser
Der findes kun få kvantitative undersøgelser af, hvor fysisk hårdt betonarbejdet er. Et EU projekt fra 1997-2000 ledet af NCC AB i Sverige indeholdt en interviewundersøgelse af jord- og betonarbejdere på en svensk byggeplads, hvor der anvendtes både konventionel sætmålsbeton og SCC i lodrette og vandrette støbninger. Disse støbninger blev udført af det samme sjak på 7 mand og derved opnås en direkte sammenligning af de to betontyper. Arbejderne gav karakter for forskellige arbejdsoperationer under støbningen udfra en såkaldt RPE skala (= Rating of Percieved Exertion = anstrengelsesgrad) udviklet af svenskeren Gunnar Borg. Skalaen går fra 6 svarende til ingen anstrengelse til 20, som angiver ekstrem anstrengende. Skalaen kan desuden relateres til pulsrytme og iltoptagelse.
I nedenstående figur er resultatet af undersøgelsen angivet som middelværdier af hele sjakkets karakter for hver af 10 arbejdsoperationer. Foruden de 7 testpersoner er undersøgelsen også udført på et andet sjak (kontrolgruppe), som arbejdede med konventionel beton på en anden byggeplads.
Kilde: Brite EuRam Project ”Rational production and improved working environment through using self compacting concrete”, Final report of Subtask 8.5, 2000.
Der er ikke givet karakter for vibrering af SCC, da denne arbejdsoperation selvsagt bortfalder. Det er desuden klart, at forskellige 7 personer ikke vil opleve den samme anstrengelse for det samme arbejde. Derfor er det dobbelt-sidede konfidensinterval (90 %) beregnet for hver arbejdsoperation for at vurdere variationen på karaktergivningen. De små streger, som er placeret i toppen af hver søjle, angiver disse konfidensintervaller.
Sammenligning af kontrolgruppe og testpersoner for konventionelt betonarbejde:
- Modtagelse og udlægning af beton med spand eller pumpe giver næsten entydig en grad af rimeligt let arbejde.
- Flytning og skubning af beton med rive ligger i den meget hårde kategori og der er en vis forskel i opfattelse mellem kontrolgruppen og testpersonerne.
- Ligeledes er der for vibreringsarbejdet en forskel, idet kontrolgruppen karakteriserer arbejdet en kategori lavere end testpersonerne, hvilket også gælder afretning.
- Oprydning og fjernelse af affald bliver af begge grupper kategoriseret som meget hårdt, mens reparationer kategoriseres lavest af testpersonerne.
Det skal erindres, at kontrolgruppen og testpersonerne arbejdede på to forskellige byggepladser og forskellene skal nok tages som udtryk for den variation, som forekommer i støbeopgaver.
Sammenligning af konventionelt betonarbejde og SCC-betonarbejde:
- Modtagelse og udlægning af beton med spand eller pumpe opfattes praktisk talt lige så anstrengende for de to betontyper.
- Flytning og skubning af beton med rive opfattes som lidt hårdt for SCC, mens det opfattes som meget hårdt for konventionel beton.
- Vibrering som opfattes som hårdt til meget hårdt arbejde for konventionel beton udgår for SCC.
- Afretning opfattes som hårdt arbejde for begge betontyper.
- Oprydning og reparation opfattes ligeledes ens for de to betontyper.
Hvis den totale RPE middelværdi for alle 10 arbejdsoperationer beregnes for konventionel beton og for SCC, fås hhv. 14,8 og 11,9 angivet ved de lodrette røde streger. Dermed ses det, at betonarbejdet i forbindelse med støbning sænkes i anstrengelsesgrad fra at være hårdt arbejde til rimeligt let arbejde.
Observationer fra SCC-konsortiet
Byggeriets Arbejdsmiljøcenter har observeret lodret vægstøbning og vandret støbning af bundplade, begge udført med traditionel beton og vibrering. Desuden er der foretaget observationer af løft og arbejdsstillinger for en SCC gulvstøbning for at sammenligne belastningen med en traditionel gulvstøbning.
For gulvstøbningerne er konklusionen, at vibrering kræver et stort antal mindre løft (af vibratoren) svarende til ca. 8 løft per minut. Arbejdsstillingen er opret til let foroverbøjet og udgør ikke umiddelbart nogen sundhedsskadelig påvirkning af ryg og lænd i henhold til Arbejdstilsynets vejledning. Pistolvibratoren vejer ca. 6 kg, hvilket ikke anses som sundhedsskadeligt.
Klik på nedenstående for at se videooptagelse optaget af Byggeriets Arbejdsmiljøcenter i forbindelse med gulvstøbning (entreprenør: MT Højgaard A/S). 
Vibrering med pistolvibrator (1,4 MB)
Ligeledes forekommer der træk af vibratorbjælke i forbindelse med afretning af betonen. Dette arbejde udføres af to betonarbejdere og når vibratorbjælken kan veje op imod 200 kg, kan der forekomme sundhedsskadelige påvirkninger under visse omstændigheder. Det vurderes dog mere sandsynligt, at den største sundhedsrisiko for betonarbejderne under afretningsarbejdet er muligheden for snubleskader og pludselige påvirkninger under arbejdet, idet man typisk er ude af balance.
På den pågældende støbning observerede Byggeriets Arbejdsmiljøcenter desuden, at arbejdet med at reparere sporet efter lederne til vibratorbjælken var særdeles ubekvemt og uhensigtsmæssigt. Arbejdsstillingen er sammenkrøllet, foroverbøjet og fastholdes i længere perioder, hvilket er belastende for ryg og knæ. Klik på nedenstående for at se eksempler herpå.Sammenkrøllet og ubekvem arbejdsstilling (1,6 MB)
Observationer på SCC gulvstøbning gav anledning til følgende vurdering.fra Byggeriets Arbejdsmiljøcenter Arbejdsstillingerne ved udstøbning af SCC gulv er præget at lettere arbejde i oprejste gode arbejdsstillinger. Der er således ikke tale om tunge løft. Afretningsarbejdet med jutter kan umiddelbart sammenlignes med at vibrere traditionel beton. Jutning er noget lettere end vibrering, idet det foregår uden vrid i ryg. Men ingen af arbejdsopgaverne er i sig selv sundhedsskadelige.
Jutning
Byggeriets Arbejdsmiljøcenter vurderer, at lodrette støbninger er forbundet med langt større sundhedsskadelige påvirkninger af ryg og lænd end gulvstøbninger.
Operatøren af stavvibratoren står foroverbøjet og trækker slange og vibrator op og ned af formen svarende til de forskellige nedstik. På grund af armeringen skal vibratoren helt op af formen, før den kan nedsænkes på ny. Det er endvidere under disse løft, at vibrationerne overføres med størst kraft til operatørens hænder og arme, hvilket forstærker belastningen.
Hyppigheden er observeret til omkring 80 – 90 af sådanne løft i timen. Dette overskrider klart 20 gange i timen, som erfaringsmæssigt udgør den sundhedsskadelige grænse for denne type løft. Hvert løft må betegnes som sundhedsskadeligt pga. den uhensigtsmæssige foroverbøjede arbejdsstilling, som endvidere giver vrid i ryggen. Belastningen under løft af stavvibrator kan således henføres til den højre kolonne i diagrammet nedenfor på grænsen mellem rødt og gult. På grund af flere forværrende forhold (vrid, dårligt fodfæste, hyppige løft, mv.) må løftebelastningen imidlertid betegnes som klart sundhedsskadeligt.
Klik på nedenstående for at se videooptagelser optaget af Byggeriets Arbejdsmiljøcenter i forbindelse med vægstøbning i DR-byen (entreprenør: MT Højgaard A/S)
- Formfyldning med pumpe (1,3 MB)
- Vibrering med stavvibrator (1,3 MB)
- Arbejdsstillinger ved vibreringsarbejdet (1,4 MB)
Diagram fra AT-Vejledning D.3.1, juni 2002.
Kombinationer af vægt og løfteposition og tilhørende sundhedsskadelig virkning.